Hop til indhold
CloseClose
Charles & Ray Eames

Charles & Ray Eames

Designer

De er hotte som aldrig før, og der har altid været stor international opmærksomhed omkring det amerikanske arkitektægtepar Charles (1907 - 1978) & Ray Eames (1912 - 1988). De har haft stor betydning for moderne design og møbelkunst. Op gennem 40'erne, 50'erne og 60'erne skabte de bygninger, film, udstillinger, bøger og nogle af verdens mest berømte møbelklassikere - bl.a. Lounge Chair og La Chaise. De blev førstehåndsvidner til historiske begivenheder som depressionen og 2. verdenskrig, og de samarbejdede med regeringen og erhvervslivet med målet at modernisere efterkrigstidens Amerika. Eames-parret er siden blevet udnævnt til 'de mest indflydelsesrige designere i det 20. århundrede' af The World Design Congres. Blandt Eames-parrets største gaver var deres nysgerrighed og visioner. De var konstant først med anvendelsen af nye materialer og revolutionerede opfattelsen af moderne møbeldesign med glasfiber, formspændt krydsfinér og nyskabende konceptløsninger.