Hop til indhold
CloseClose
Frank Lloyd Wright

Frank Lloyd Wright

Designer

Omkring år 1900 tegnede den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright (1867 - 1959) en ny form for hus - det såkaldte 'Prarie House'. Det var totaldesign bygget af naturmaterialer og med innovativt åbne rum, hvor bygning og interiør smelter sammen.

Wright ville udtrykke præriens storhed og naturlige skønhed i kraft af organisk arkitektur, hvor bygningen vokser frem af landskabet, og rummet vokser frem af bygningen. Wright ville skabe så behageligt et miljø som muligt ved at kombinere funktionelt design med en social ambition om at skabe kontakt mennesker imellem.

Han arbejdede med det geometriske, og hans sans for rummelighed og lys sikrede funktionel og visuel samhørighed mellem hans bygninger og møbler. Dette kan bl.a. opleves på Imperial Hotel i Tokyo fra 1922. Wright grundlagde en ny form for frigjort arkitektur. Han var humanist, og hans store pionerarbejde med organiske former påvirker til stadighed nyt design.