Hop til indhold
CloseClose
Hella Jongerius

Hella Jongerius

Designer
Designeren Hella Jongerius er født i 1963 i Holland. Hun er udannet industriel designer fra Eindhoven Design Academy. I 2000 etablerede hun sig med eget designstudio; JongeriousLab. I dag har Hella Jongerious både studio i Utrecht og Berlin. Her skaber hun egne produkter som service, vaser, tekstiler og møbler. Hellas arbejder er en blanding af håndværk og industrielle metoder, et mix af hightech og lowtech. Hun bruger inspiration fra det nutidige formsprog blandet med det traditionelle. Ligesom hun elsker at bruge nye industrielle teknikker og materialer til at frembringe unikke produkter. Hella Jongerius arbejder for mange kendte virksomheder blandt andet Artek, Danskina, Maharam og ikke mindst den schweiziske møbelproducent Vitra, for hvem hun har designet den fine Polder Sofa, East River og flere andre interessante produkter. Hun står i dag sammen med Bouroullec brødrene og Jasper Morrison for størstedelen af Vitras Home Collection.