Hop til indhold
CloseClose
Henning Koppel

Henning Koppel

Designer

Henning Koppel (1918 - 1981) er manden bag det, vi i dag tænker på som ”dansk design”. Henning Koppels design skabte revolution hos Georg Jensen med sine funktionelle og smukke former. Koppels design er skabt i rene linjer og udstråler varme, og er et sandt kunststykke.

Henning Koppel er født ind i en rig, jødisk familie og viste tidligt et talent for kunst, hvilket fik ham til at studere både tegning og akvarel. Han fortsatte sine studier som skulptør ved det Kongelige Danske Akademi og senere i Paris. Hans fremragende tegnefærdigheder, som han udviklede som barn, har hjulpet ham med at fremstille enestående skitser af sine designs, som er kunstværker i sig selv. I løbet af sin levetid vandt han adskillige priser, bl.a. Milano Triennalen, International Design Award og Lunning-prisen. Hædersbevisninger er vigtige, men hvad der er af endnu større betydning er, at folk stadig vælger at bære et Henning Koppel ur eller at servere kaffe fra en af hans kander. Hans designs integritet og appel er den dag i dag altafgørende og uformindsket.