Hop til indhold
CloseClose
Knud Holscher & Gert Edstrand

Knud Holscher & Gert Edstrand

Designer

Knud Holscher (1930) er blandt Danmarks mest prisvindende arkitekter og designere. Som partner i KHR arkitekter har han bl.a. tegnet Odense Universitet samt dele af Københavns Lufthavn. Det er dog hans industrielle designs, der har vakt mest anerkendelse og indbragt flest priser. Knud Holscher har siden sin fratrædelse fra KHR været den daglige leder I designfirmaet Knud Holscher Design, der beskæftiger sig med industrielt design og produktdesign.

Gert Christian Edstrand (1929) er en dansk arkitekt, der har stået bag en række kendte danske bygningsværker i kompagniskab. Han var medarbejder på Eva og Nils Koppels tegnestue 1953-59, havde dernæst egen tegnestue sammen med Poul Erik Thyrring fra 1959 og gik i kompagniskab med Eva og Nils Koppel samt Poul Erik Thyrring i KKET fra 1968 til 1986, hvorefter han har drevet egen tegnestue.